Arbejdsskader efter covid-19 fylder nu mere end alle arbejdsskader tilsammen i 2020. Af de anerkendte arbejdsskader med senfølger efter covid får ca. 7 procent erstatning eller godtgørelse. Selvom afgørelserne langsomt falder, står eksperterne stadig med ubesvarede spørgsmål om senfølger efter covid-19.
Du kan ikke se det på dem. En lille gruppe, hvor de sidste tre år ikke er lykkeligt glemt, men et livsvilkår, der ikke kan stoppes af en maske eller et forsamlingsforbud. De er frontpersonale; læger, sygeplejersker, pædagoger, sosu’er.
Nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) viser, at 18.343 har anmeldt covid-19 som en arbejdsskade. Mange kæmper med senfølger efter covid, men deres følger er ikke beskrevet i den méntabel, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal beregne sagerne ud fra. Derfor laves der et skøn.
Et liv i uvished
32-årige Aske Zeberg kæmper med senfølger efter covid, og har fået anerkendt sin arbejdsskade. En novemberdag får han covid i forbindelse med sit arbejde i hjemmeplejen.
“Jeg oplever meget fatigue, som er ekstrem fysisk og mental træthed. Den påvirker
mig også kognitivt, f.eks. hukommelsesmæssigt, og hvis jeg skal have længere samtaler.” fortæller Aske.
Sommetider mærker Aske smerter i sit ben, hvis han bliver meget træt.
Hans sag hos AES bliver udskudt fire gange, før han modtager afgørelsen i september 2022.
Afgørelsen konkluderer, at han ikke har varige mén på over 5%, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem følgerne og smittetidspunktet. Derfor er han ikke berettiget til méngodtgørelse.
Senfølgerne efter covid har kæmpe konsekvenser for både hans fysiske og mentale tilstand, men også hans arbejdsliv. Han bliver efterfølgende sygemeldt på arbejdet uden at vide, hvornår han kommer tilbage igen. Derfor bliver han opsagt.
“Jeg fandt ud af, at min krop havde en kæmpe stressreaktion. Jeg havde blodpropper i lungerne, jeg havde arbejdet med. Jeg brugte godt to år på at lære at blive lidt menneske igen,” fortæller han.
Aske er i dag raskmeldt. “Det er, fordi jeg kan arbejde nok timer, til jeg ikke kan være sygemeldt.”
Med sin ekstreme træthed, skiftende lugte- og smagssans og sine kognitive udfordringer er det svært at føle, at man er rask.
“Det er kun i selve systemet, at jeg er rask,” fortæller han.
Aske er i praktik for at se, hvor meget han kan arbejde. Kommunen vurderer, at han er arbejdsdygtig, og at han kan arbejde 30 timer om ugen.
“Men jeg ved jo ikke, hvordan det kommer til at påvirke mig, når jeg skal ud i det virkelige liv at arbejde. Der har jeg jo ikke mulighed for at ringe ind og sige, at jeg ikke kommer i dag, fordi jeg ikke kan komme ud af sengen. Det kunne jeg jo under praktik, fordi der var plads til det.”
Aske er utilfreds med afgørelsen fra AES, og har derfor valgt at anke den. Han venter i dag på at få afgørelse fra Ankestyrelsen.
“Det er faktisk to år og nogle måneder siden, at jeg anmeldte sagen, men jeg har klaget til Ankestyrelsen over, at jeg ikke fik méngodtgørelse. Så det lever sit eget liv, indtil vi finder ud af et eller andet.”
Er lovgivningen fulgt med pandemien?
En arbejdsskade kan enten vurderes som en ulykke sket på arbejdet eller sygdom fremkaldt af arbejde. Denne vurdering foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under Beskæftigelsesministeriet.
Når arbejdsskaden er anerkendt, skal AES efterfølgende afgøre to ting. Om man har en méngrad over 5 procent og tabet af erhvervsevnen, der skal være minimum 15 procent.
Méngraden vurderes ud fra méntabellen, der udarbejdes af AES. Helt konkret vurderes hvor meget en skades følger påvirker hverdagen. Hvis méngraden er over 5 procent, er man berettiget til méngodtgørelse.
Hvis du mister en pegefinger, vurderes skaden til en méngrad på 10 procent. Udregnet på AES’ ménberegner vil en 30-årig få udbetalt 97.900 kr. i godtgørelse for dette tab.
Men for borgere med senfølger efter covid er sagen mere kompliceret. Deres følger er ikke beskrevet i méntabellen. Derfor må AES lave et skøn, sammenholdt de allerede beskrevet mén. Askes senfølger er vurderet efter hjernerystelse og lunge- og hjertekarsygdomme.
Svend Aage Helsinghoff, advokat hos LRP Horsens med erfaring indenfor personskadeerstatning, oplever udfordringer ved, at der ikke er en méntabel, der relaterer sig til de neurologiske forhold.
“Det, at du ikke kan arbejde, og det, at du bliver ekstremt træt, det er der ikke nogen tabel på. Derfor kan vi ikke rigtigt finde en méntabel at passe senfølger efter covid ind under,” uddyber Helsinghoff.
Marie Jull Sørensen, Ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet fortæller, at det grundlæggende i vores erstatningsretlige system er, at man skal kunne få erstatning for en skade, der er sket på arbejdet, som er skyld i, at man ikke kan arbejde.
“Det, man har haft nemmest ved at få erstatning for, er en fysisk skade, fx ens ben eller hoved, fordi det er nemmere at bevise.”
Hun uddyber, at det ved kognitive skader er sværere at bevise, hvad der egentlig er galt med den skadelidte.
Selvom Marie Jull Sørensen mener, at kravene for bevisbyrden er rimelige at stille, så udtaler hun: “Helt generelt vil jeg sige, at det skal være en politisk holdning, at de vil lette bevisbyrden for de krav, man skal bevise. Man kan vælge at sige, ‘i visse situationer vil vi gøre det lidt nemmere for borgeren at få sit krav igennem.’”
Fra nyuddannet til fuldtidssygemeldt
Sygeplejerske Anna Drivsholm går mellem patienterne på afdelingen. Denne gang føles det anderledes. Hun har ondt i hovedet på en måde, hun ikke har prøvet før. Lyset er skarpere, lydene er højere og hun kan ikke abstrahere fra telefoner, der ringer.
Afslapning med en TV-serie udviklet sig til et mysterie om, hvad der skete i det forrige afsnit. En trykken for hovedet breder sig, og øjnene bliver trætte.
“Jeg er enormt træt. Jeg har hovedpine og svært ved at huske. Jeg er ikke mig selv,” fortæller Anna.
Svaret på hendes tilstand skal findes et par måneder tidligere. D. 25. november 2020 bliver Anna smittet med covid af en af patienterne. Hun arbejder til dagligt på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Siden har covid-19 spøgt i den nyuddannedes liv.
“Jeg er tilbage på arbejde halvanden uges tid efter og kan godt mærke, at det er voldsomt at komme tilbage. Det er helt overvældende.”
Samtidig melder Anna smitten med covid som en arbejdsskade. En måned efter er den anerkendt – det er begyndelsen på utallige lægebesøg.
“Der er nogle senfølger, som går igen og har været eksisterende under hele forløbet. Det er trætheden, hovedpine og kognitive udfordringer,” siger Anna
Anna tager sig til kinden. Hun har i flere måneder har haft en anderledes følelse i højre side af hovedet. Ikke som en bedøvelse ved tandlægen, men en fornemmelse af, at noget ikke er, som det plejer.
På papiret er hun tilbage fuld tid, men i virkeligheden kommer hun aldrig helt tilbage. Senfølgerne bliver ved med at forfølge hende. Derfor erklærer Covid-19-senfølgeklinikken tilstanden for stationær. Det modsatte af deres første antagelse om, at hun kunne vende tilbage til et normalt arbejdsliv efter 3 måneder.
Fra august 2021 bliver hun fuldtidssygemeldt.
“Jeg synes, det er vildt frustrerende, at jeg, som nyuddannet sygeplejerske, ikke kan vende tilbage til det arbejde, jeg drømmer om.”
Annas situation har tværtimod ændret sig til en virkelighed, hvor mange dagtimer bliver brugt i sengen for at få energi og overskud til en meningsfuld hverdag.
En virkelighed, hvor AES henviser hende til forskellige undersøgelser for at kunne vurdere, om senfølgerne er invaliderende nok til få en erstatning for arbejdsskaden.
Men hun føler sig nødsaget til selv at gøre noget mere. Senfølgeklinikken, Marselisborg genoptræningscenter, scanninger, blodprøver, lungefunktionsundersøgelser. Hjerteafsnittet og til sidst MR-scanninger og neurologer.
Alt sammen et forsøg på at tilfredsstille sagsbehandlerne hos AES, der sidder med en afgørelse, der kan ændre Annas liv.
Ubesvarede spørgsmål
Efter henvisning fra egen læge kan patienter med senfølger komme til udredning hos Senfølgeklinik for Covid på Aarhus Universitetshospital. De ser hver dag patienter med samme symptomer som Anna og Aske.
“Vores patienter kommer med symptomer fra fire organområder. De har kognitive symptomer, hvor de ikke kan koncentrere sig og bliver trætte. De har hjertebanken og vejrtrækningsbesvær. De har tarmproblemer, og de har muskelkraftnedsættelse,” fortæller Berit Schiøttz-Christensen, overlæge ved Senfølgeklinik for Covid på Aarhus Universitetshospital.
Når en arbejdsskade med senfølger efter covid anmeldes, bliver sygdommen i dag vurderet som en infektionssygdom.
Berit Schiøttz-Christensen fortæller, at symptomerne for senfølger ligner symptomerne fra andre infektionssygdomme. Man ser samme ekstreme træthed. Men der er alligevel noget, der er anderledes.
“Vi ser ikke samme komplekse symptomer. Normalt kan vi samle symptomerne omkring organerne, men senfølge-patienterne har symptomer fra forskellige infektionssygdomme og i mange forskellige organer.”
En af de store udfordringer ved udredningen af patienterne er, at det ikke kan dokumenteres ved en scanning eller en blodprøve.
“Hvis en patient har dysfunktionel vejrtrækning, sætter hjernen alle mekanismer i gang for at optage mere ilt. Men når man måler iltmængden i blodet, så ser det normalt ud, selvom kroppen oplever, at den mangler ilt.”
Det samme gælder for de kognitive og neurologiske følger. De er ikke synlige på en MR-scanning.
På Senfølgeklinikken kan de hjælpe patienterne ved at stille en diagnose og forbedre deres mentale indstilling til en ny hverdag. Men de kan ikke helbrede.
Statens Serum Institut igangsatte i august 2021 undersøgelsen “EFTER-COVID” for at blive klogere på, hvordan senfølgerne viser sig hos befolkningen.
Undersøgelsen viser, at 17% af de 840.000 borgere i Danmark, der har deltaget, oplever senfølger op til 12 måneder efter at være blevet testet positive.
Overlæge og forsker i infektionsepidemiologi hos SSI, Anders Koch, er en del af gruppen bag undersøgelsen. Han mener, at der fortsat er flere ubesvarede spørgsmål om senfølgerne.
“Der er mange uspecifikke symptomer, som folk sagtens kan have uden, at de har haft covid. Der er også mange symptomer, som måske ikke relaterer sig specifikt til covid, men bare det at man har været syg. Det er det, som er så svært at afgrænse og adskille,” fortæller Anders Koch.
Covid påvirker mennesker på forskellige måder og det er svært at opstille nogle helt objektive diagnosekriterier. Derfor er der brug for mere viden om, hvordan senfølgerne udvikler sig, mener Anders Koch.
På Senfølgeklinikken følger de WHO’s diagnosekrav for senfølger efter covid. Men inden den endelig diagnose kan fastsættes, skal patienten gennem en lang række test, der kan fastslå, at der ikke er tale om andre sygdomme end covid.
“Får man symptomer tre måneder efter smitten, der enten er stabile eller udvikler sig til noget værre, og andre sygdomme kan udelukkes, så er der en sammenhæng, og så kalder vi det senfølger efter covid, ” uddyber Berit Schiøttz-Christensen.
Netop i Aske Zebergs sag vurderede AES ikke en tidsmæssig sammenhæng, selvom det opstod under tre måneder efter smittetidspunktet, fordi hans symptomer løbende ændrede sig.
Hvem har en god advokat?
I facebookgruppen “Covidramte med senfølger” breder der sig en utålmodig stemning blandt de 11.000 medlemmer. Har i hørt noget? Har i fået svar? De skadelidte sammenligner deres sager med hinanden, for nu begynder flere at få en afgørelse.
Noget tyder på, at de sager, som flere medier har belyst, får den politiske top i Danmark til at reagere. Beskæftigelsesministeren har bedt AES om en redegørelse over arbejdet med senfølgesagerne. Den øverste leder på området er nemlig heller ikke sikker på, hvordan sagerne vurderes.
I nabolandet Sverige har regeringen netop afsat flere millioner til vidensindsamling og undersøgelse af muligheden for et videnscenter om senfølger efter covid-19. Den svenske regering anerkender selv, at der ikke er gjort nok for at sikre god pleje, behandling og viden om senfølger efter covid-19.
Pressemødet i Sverige postes på Facebookgruppen med teksten “Hvornår mon den danske regering gør noget?”. Medlemmerne deler deres løbende afgørelser og spørger efter advokater, der tør at føre sager mod det offentlige.
Men AES holder fast i, at deres afgørelser er korrekte. Det samme gør Dansk Arbejdsgiverforening:
“Jeg har fuld tiltro til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings både sundhedsfaglige og juridiske sagsbehandling af sagerne. De skadelidte skal selvfølgelig have erstatning når deres skade er forårsaget af arbejdet, ” udtaler chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Annemette Juul.
Tilbage står Anna og Aske. Og venter. Igen. Deres sager lever videre i systemet.